top of page

Er du i sorg? Velkommen på min side. Få inspiration til at få det bedre. Nærvær lindrer.

Gruppe-debat
Read More >

Livet efter en dødsulykke

UNDER UDVIKLING!!!

Læs mine samtaler med unge i 20´erne, som har mistet deres ven. 

Røg- og nikotinfrihed

Røg- og nikotinfri arbejdstid eller hverdag?

Afvænning af nikotin.

For virksomheder og private.

Lidt om mig

Jeg hedder Tina Kreutzer og blev himmel-mor i 2022. Et opkald ramte som et lynnedslag en november morgen, og fra det sekund ændrede mit liv sig radikalt og jeg er forandret indvendig siden min ældste datter omkom i en ulykke.

Min livskrise har givet mig en erkendelse af, at det er mine daglige tanker, handlinger, valg og vaner, som afgør hvordan jeg oprejst kommer igennem dagen og livet generelt.

Jeg forsøger at bruge sorgen, savnet og smerten som drivkraft til at gøre en forskel for andre, hjælpe andre i deres sorg og hjælpe mig selv ved at dele mine tanker i skrift og tale.

Jeg er forfatter til bogen “Min datter er død - om at komme igennem år 0” (2024), som giver indsigt i mit første år som mor til et barn, som er død.

Sammen med Dorte Rønne har jeg udgivet en Livsdagbog (2024), som er en selvhjælpsbog til mennesker i sorg. hvor man gennem daglige refleksioner kan få øje på lyset i mørket. 

Vi havde fra 2024-2026 Mindernes Hus, som var til  for at give støtte, inspiration, forståelse og trøst til andre, der lever med sorg. Det vil jeg fortsætte med, kombineret med mit nuværende arbejde.

Jeg kalder drivkraften for sorgens energi.

Udvendig ser jeg helt ”almindelig” ud. Jeg er 55 år, mor til fire, ingen hjemmeboende børn, fraskilt, gift igen og lever i et såkaldt cola-forhold, hvor min mand og jeg har hver sin bolig. Jeg har ”sunde interesser” og et godt netværk. De seneste 17 år har jeg arbejdet som Sundhedskonsulent i Vejle Kommune, hvor jeg i dag primært arbejder med røg- og nikotinstop, selvudviklingsforløb for kvinder og sexologisk rådgivning.

At hjælpe andre er en gennemgående rød tråd i hele mit arbejds- og privatliv.

Jeg er vant til at støtte mennesker i at få et bedre liv gennem vaneændringer, og har en lang række samtalebaserede og handlingsorienterede uddannelser i min rygsæk.

Jeg kan ikke tage dine sorger fra dig, men jeg håber at du kan finde nærvær, omsorg og støtte i den måde, jeg forvalter sorgens energi.

  • Facebook
DSC06656-Edit_edited_edited.jpg

Historien bag mit logo

💜 Hjertet symboliserer kærlighed, omsorg, empati og nærvær

Lynet symboliserer en pludselig forandring, et chok og et slag i hjertet. Det symboliserer også energi og kraft.

Lyntegnet kan også tolkes som et "S" for Sara. Lynet i hjertet betyder, at hun giver mig styrke og energi midt i sorgen.

I-et med den gule prik symboliserer et lys.  Når vi tænder et lys, for dem vi mindes,  tænder vi et lys for kærligheden til dem og  viser at de er husket. Jeg elsker at tænde lys for Sara. Det giver ro og en form for samhørighed.

 

​Farverne 

  • Lilla betyder dybde, ro og indre refleksion

  • Gul står for håb, lys, varme og livsenergi

 

​“Styrke i sorgens energi”

I sorgens energi findes en kraft, som kan føre til personlig styrke og udvikling og dermed bruges til hjælp og selvhjælp

 

Mit ønske er at hjælpe andre i sorg med at finde lys i mørket og bruge lysets energi til at gøre noget godt for dem selv.

Logoet er udviklet sammen med Hege fra Grafisk Design +


 

Bøger

Min datter er død - om at komme igennem år 0

Da jeg mistede Sara, var en af mine mestringsstrategier for at udholde og kapere min livssituation, at skrive. Jeg samlede flere af mine indlæg måned for måned det første år, og udgav dem i en bog.

Den kan købes forskellige steder, lånes på biblioteket og kan høres på blandt andet ereolen.

På forsiden er et billede af Sara, som er et maleri, som jeg fik lavet på 1,5x1,5 meter til minde og ære om hende.

Pris: 150 kr.

Sammen med Dorte Rønne har jeg udviklet en Livsdagbog, hvor du selv skal udfylde siderne. Venstre side handler om dit fokus på taknemmelighed, forventninger og ønsker. Højre side handler om at du forholder dig til din sorg den pågældende dag, husker et minde og skriver en hilsen. 

Der findes forskellige taknemmelighedsdagbøger på markedet, og fordi vi har savnet en skabelon, som var mere møntet på livet med sorgen, udviklede vi denne Livsdagbog.

Pris: 95 kr

Begge bøger kan købes samlet for 200 kr.

Plus evt. forsendelse.

Skriv til  mig på tina.kreutzer@gmail.com

Aktiviteter

Provide a general description of the items below and introduce the services you offer. Click on the text box to edit the content.

IMG_7257.JPEG

Podcast

Livet med sorgen er en podcast om at leve med sin sorg. Sorg rammer os alle på et eller andet tidspunkt, og baggrunden for denne podcast-serie er tabet af et barn. Episoderne veksler mellem personlige erfaringer og interviews med fagpersoner og andre, som har mistet. Fokus er på hvordan vi kan leve en godt liv på trods af og sammen med sorg. Det gør podcasten vedrørende uanset hvilken sorg, du er ramt af. ​ ​ Podcasten blev oprindeligt udgivet af Mindernes Hus, som jeg og Dorte Rønne stiftede tilbage i 2024. Ved udgangen af 2025 blev vi enige om, at drosle aktiviteterne ned. Du kan stadig finde podcast-episoderne her.

Billede af black art poetry.avif

Workshop

Projektet “Sammen om Sorg: Kreative Aktiviteter for Sorgramte” er et pilotprojekt mellem Tinakreutzer.dk og Kunstkompas i Vejle.​ Formålet er at skabe et trygt og kreativt mødested for voksne, der oplever sorg over tabet af en nær pårørende.  Vi kan nogle gange have lettere ved at tale, hvis vi laver noget andet imens. I workshoppen kombinerer vi samvær, kreativitet og samtale. Målet er at skabe en bæredygtig ramme, hvor deltagerne kan fortsætte med at bruge de kreative teknikker, de har lært, til at navigere i deres sorgproces og samtidig finde trøst i et støttende og samtidig uforpligtende fællesskab. Aktiviteterne er designet til at være både terapeutiske og meningsfulde, og de vil blive faciliteret af Kunstkompas. Samtalerne faciliteres af Tinakreutzer.dk. Aktiviteterne foregår først og fremmest i Vejle, og vil i 2026 også tilbydes i andre byer.

IMG_7603(2).JPG

Foredrag

Hvordan lever man videre, når man har mistet det dyrebareste? Dorte Rønne og jeg mødtes efter begge at have mistet vores ældste børn. Vores fælles rejse med sorgen blev starten på et unikt venskab. I foredraget Livet med sorgen deler vi ærligt vores erfaringer med at leve med en umådelig sorg og samtidig tage ansvar for egen trivsel. Fra den dag hvor livet gik fra normalt til unormalt – og indtil i dag. Med personlige fortællinger, viden fra forskning og indsigter fra følgere af vores virksomhed gennem to år: Mindernes Hus, deler vi ud af vores erfaringer med at leve med sorg.  Vi svarer også gerne på spørgsmål fra publikum. Foredraget byder på fællesskab og refleksion under vores motto: “At dele er at hele”. Om os:  Dorte Rønne er vant til at arbejde på mange platforme. Hun er økonomichef i en virksomhed og samtidig selvstændig freelance bogholder og økonomisk sparringspartner på 11. år. Dorte er vant til at hjælpe mennesker med at skabe struktur i kaos, indøve nye vaner og vejlede i en foranderlig verden. Skabelsen af ”Mindernes Hus” på baggrund af hendes søns død, var en naturlig handling, idet det handler om at hjælpe, støtte og skabe rammer, der giver ro og overskud. Tina Kreutzer er medstifter af ”Mindernes Hus”, der hjælper og støtter mennesker i sorg. Hun er forfatter til bogen “Min datter er død” (2024), som handler om det første år efter hendes datters død. Med mere end 17 års erhvervserfaring som Sundhedskonsulent i Vejle Kommune, er hun vant til at støtte mennesker i at få et bedre liv gennem vaneændringer. Derudover har hun samtalebaserede og handlingsorienterede uddannelser i sin rygsæk. Foredraget Livet med sorgen inspirerer til, hvordan man kan leve et liv med glæde og mening på trods af og sammen med sorgen, baseret på egne og andres erfaringer. ​ Kontakt mig for nærmere oplysninger.

Røg- og nikotinfri fremtid og arbejdstid

Logo til FACEBOOK - Kopi.jpg

ALLE kan blive røgfri og nikotinfri!

Modsat hvad mange tror, så handler ens mislykkede stopforsøg ikke om at mangle rygrad.

Det handler om at mangle redskaber.

Jeg har arbejdet med rygestop i over 16 år, både arbejdsmæssigt og privat, og har talrige redskaber, der kan hjælpe selv det mest hårdnakkede ryger med at kvitte sin afhængighed. De seneste år har forskellige nikotinprodukter også sneget sig ind, og mange bruger flere nikotinprodukter i løbet af en uge.

At kvitte sin nikotinafhængighed involverer hele ens livsstil: relationer, mad-, søvn- og motionsvaner, tidligere erfaringer og tanker om sig selv.

Mange har fysiske og psykiske udfordringer, som påvirker deres nikotinvaner.

Det kan være noget med vægt, alkohol, ludomani, angst. stress, depression, sygdom.

Det er helt normalt!

Min påstand er, at et nikotinstop fjerner bekymringer, skam og dårlig samvittighed.

I stedet opleves: 

Glæde, selvtillid og stolthed

Frihed, uafhængighed og energi

Indre ro

Luft i økonomien

Jeg favner hele personen i processen, uanset om det handler om det handler om privatpersoner, grupper, private eller virksomheder.

For virksomheder har jeg god erfaring med at facilitere kurser i røgfri arbejdstid.

Kontakt mig for en uforpligtende samtale.

 

BLOG

Skriv til mig

Adresse

Fredericiagade 10 1 tv

7100 Vejle

Mobil

25 21 93 73

Email

Følg mig

  • Facebook
bottom of page