Bliv motiveret af E-kvit

Det er altid en fornøjelse, når en rygestopper sender eller viser mig et skærmbillede fra E-kvit. 

Stemningen er altid fyldt med glæde, stolthed og frihed.

E-kvit er en gratis dansk app, som mange har glæde af både på kort og længere sigt i rygestopforløbet. 

På kort sigt støtter og motiverer den dig i din rygestopproces. På længere sigt hjælper den dig med at fastholde dit rygestop.

Den funktion, som flest har glæde af er forsiden. Her opdateres dagen igennem din besparelse i kroppen og i kroner.

Forleden hilste jeg på en tidligere rygestopper. I stedet for at fortælle mig, om han stadig var røgfri, bad mig om se hans E-kvit status.

Han havde på godt 6 måneder sparet over 14.000 kr, og sin krop for mere end 30 kartoner smøger.

“Det ville da have været rart med pengene på kontoen. Men jeg har i stedet forkælet mig med så meget andet: nyt tøj, rengøringshjælp, nyt tv og lydanlæg”, fortalte han glad. Nu sparer han målrettet op til en rejse til Østen, og opfylder dermed endnu en drøm.

Det er forskelligt hvad der motiverer end til at fortsætte sit rygestop. Tiden, pengene eller antallet af smøger, som kroppen spares for. 

På E-kvit kan du se det hele på en gang.


Venlig hilsen 

Tina Kreutzer

Rygestopkonsulent

E-kvit som motivation
Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.