Om at være bange for at falde i

Flere af mine rygestoppere har undgået rygestopforsøg, af angst for at falde i. Et mislykket rygestop ville være pinligt, svagt, slapt, useriøst og flovt. Måske har de tidligere stop bag sig, og jo flere tilbagefald, jo større skam. 

Det er virkelig ærgerligt. 

For de samme følelser bærer mange allerede rundt på i forvejen, i forbindelse med deres rygning.

Det er pinligt, svagt, slapt, useriøst og flovt, at de ikke er stoppet endnu. 

 

Ville du sige til dit barn, at det skulle lade være med at stå på rulleskøjter efter et eller flere styrt?

 

Ville du fraråde dine venner at gøre ting, som de ikke lige lykkedes med i første forsøg, når det var noget, de gerne ville?

Det er jo netop vores udfordringer og fejltrin, som vi lærer af.

Hvis vi vel og mærke bruger vores erfaringer fremadrettet.

 

Du skal ikke være bange for at falde i.

Du skal nærmere være bange for, aldrig at give dig selv muligheden for, at opleve den fysiske og psykiske frihed der ligger i et rygestop.

 

Venlig hilsen 

Tina Kreutzer

Rygestopkonsulent

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.