Rygetanker kommer i bølger

Rygetanker kommer i bølger.

Gennemsnitlig varer de cirka 3 minutter.

Når tanken ”Jeg har lyst til at ryge” kommer, handler det om at udholde følelsen i nogle minutter, for så forsvinder den igen.

Det er det samme, som du oplever, når du vågner om morgenen og føler sult.

Hvis du ikke spiser med det samme, forsvinder følelsen. Eller hvis du skal tisse, og ignorer det, så forsvinder trangen. Eller hvis du føler dig træt, og holder dig i gang, kan du holde dig længere vågen.

Følelserne vil dog komme tilbage senere, og sådan er det også med lysten til cigaretterne.

Den store forskel er, at du kan overleve uden cigaretter, og at tankerne er forbigående.

 

I starten af rygestoppet vil der være mange bølger i løbet af en halv time, en hel time, en halv dag, en hel dag. 

Efterhånden vil der gå længere og længere tid imellem.

Du kan bruge de 3 minutter på at sidde ned og tage dybe vejrtrækninger. 

For andre virker det godt at gøre noget praktisk: rydde op i en skuffe, lytte til musik, løse kryds og tværs, strikke, gå en tur eller kæle for sit husdyr.  

Nogen bliver rigtig glade for at lave en stræk- eller afslapningsøvelse, som varer cirka 3 minutter.

Andre muligheder er at drikke vand, ringe til en ven, børste tænder, skrive dagbog , læse i en bog, synge en sang, lave en indkøbsliste, pudse vinduer osv.

Det handler om at komme igennem.

Gør alt andet end at spise på lysten til at ryge.

Formålet er at aflære kroppen hånd-til-mund vanen.

At  forebygge en ny uhensigtsmæssig vane med at spise fx slik, chokolade, chips eller nøddeblandinger, og dermed undgå en kedelig vægtøgning.

 

Start din rygestopproces med at udsætte din næste cigaret minimum tre minutter, og ros herefter dig selv med en positiv tanke: ”Sådan. Jeg vil ikke ryge lige nu”, ”Godt klaret. Jeg behøver ingen smøg”, ”Det var lettere at lade være end jeg troede”, ”Jeg holdt mig røgfri” osv. ’

Dine nye tanker kan du fremover bruge, når tanken ”Jeg 

har lyst til at ryge” dukker op.

Så erstatter du den med den nye tankerække ”Jeg vil ikke ryge lige nu”, ”Jeg behøver ingen smøg”, ”Jeg kan sagtens lade være”, ”Jeg holder mig røgfri”.

På den måde afleder du dine tanker, og bølgen vil hurtigere forsvinde.

Venlig hilsen

Tina Kreutzer
Rygestopkonsulent

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.