Den fysiske afhængighed – nikotin

Jeg hørte engang følgende tommelfingerregel:
Hvis du ryger 20 cigaretter om dagen, kan kroppen nøjes med 5 smøger om dagen til at dække ens nikotinbehov.

 

Resten er sociale-, følelsesrelaterede– eller vanesmøger.

 

Derfor lykkedes en nedtrapning ofte forholdsvis let indtil liiiiiiiige de sidste par stykker.

 

Det er dem, som kroppen mindst ønsker at undvære.
Det er de smøger, som særligt giver nikotin til kroppen.

 

Typisk er det også dem, som inhaleres dybest og holdes længst tid i lungere.

 

Det er nogle af de få smøger, som giver fuld valuta for pengene.

 

De allerfleste rygere er i en vis grad afhængig af nikotinen i cigaretterne.

 

Flere af dem, jeg møder, er dog langt MINDRE nikotinafhængige end de troede!

 

Hvis du uden synderlig effekt har prøvet at stoppe med alle mulige hjælpemidler med nikotin, kan forklaringen være, at din afhængighed nok primært er social, psykisk eller vane.

 

Der kan selvfølgelig også være andre årsager.

 

Hvis du tænder en smøg som det første, mindre end 5 minutter efter at du har slået øjnene op, og gør det igen som det allersidste inden sovetid, kan du regne med, at det er nikotinen, du har brug for.

 

Til at vågne på og til at sove på, så der er ro i kroppen og sindet.

 

Ryger du flere i træk fra morgenstunden, for at ”tanke dig selv op”, tænker jeg også, at det er nikotinen, du higer efter.

 

Det kan dog også være, at du har fået en vane med at bruge nogle af cigaretterne til at mætte dig med i stedet for at spise morgenmad.

 

Det er fraværet af nikotin, som giver abstinenser.

 

Når kroppen ikke får sit ”stof”, vil den reagere med ubehagelige følelser og tilladende tanker til at tage en enkelt cigaret.

 

Det er især følelsen af uro og rastløshed, som er abstinenser.
Mange beskriver det som at føle sig “som en løve i et bur” eller “myrekryb på huden”.
Det kan også være ked af det hed, irritation og sult.

 

Det gælder om at være forberedt på hvad der kan komme, acceptere det, udholde og holde fast i glæden ved trods alt at IKKE at ryge.

 

Abstinenserne kommer i bølger af ca. 3 minutter.

 

Drik vand, løs en sudoko, ta et bad, dans til musik, brug ekvit, gå en tur.

 

Sidst, men ikke mindst, ros dig selv med en positiv tanke og et skulderklap, når trangen er passeret!

 

Venlig hilsen

Tina Kreutzer
Rygestopkonsulent

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.